BGS DK

"Qui bene distinguit - bene docet" ~ Macus Fabius Quintilianus

Hot Links:

 

Skal - skal ikke?

10

gode grunde til ikke at blive schweisshundefører:

 

1) Træning af en schweisshund tager tid, meget tid. Vil man noget seriøst med træningen, skal hunden jævnligt trænes. I modsætning til megen anden hundetræning skal schweisstræningen i højere grad planlægges. Sporet skal lægges den ene dag, og gennemføres den næste. Bor man ikke lige op til et egnet terræn, kommer der kørsel oven i.

2) Schweisstræning er ensomt arbejde. I modsætning til de andre former for hundetræning, er schweisstræningen ikke velegnet til socialt samvær!

3) Bliver du registreret hundefører skal du prioritere eftersøgsarbejdet højere end det at gå på jagt. Det nytter ikke at man som schweisshundefører tager til jagthytten 100 km fra bopælen de første 14 dage af bukkejagten!

4) Som schweisshundefører er det dig rekvirenten er afhængig af. Dine beslutninger og din og hundens indsats afgører i sidste ende hvordan eftersøgningen slutter - ingen andre!

5) Hver eftersøgning tager måske i snit 2 timer. Får du årligt 75 eftersøgninger har du altså lige belemret dig med hvad der svarer til en måneds arbejdstid ekstra!

6) Historierne om de fede jagtinvitationer man får som schweisshundefører er altså stærkt overdrevne!

7) Påkørsler er en del af jobbet- og de forekommer næsten altid om natten.

8) Du kan ikke planlægge hvornår eftersøgningerne kommer - så risikoen for konflikter med mand, kone, børn, venner og andre ligger altid og lurer.

9) Der er en reel risiko for at miste din hund. Vejene ligger tæt i DK og krydses tit under hetz.

10) Det kan til tider være et meget utaknemmeligt arbejde. Du har tavshedspligt, det har rekvirenten ikke! Du vil derfor kunne møde versioner af dit hundearbejde du måske ikke rigtigt kan genkende!

Men bortset fra det - kan jeg varmt anbefale det