Anskudsstedet
Langt de fleste jægere lægger igennem et helt jægerliv ikke synerlig mærke til, hvilke fund man kan gøre på det sted dyret skydes.
Det er jo meget naturligt da de fleste jægere oplever at dyret forender på stedet. Først i det tilfælde, hvor dyret tager flugten efter at være blevet anskudt, vil de fleste jægere stifte bekendtskab med betydningen af disse fund.
På anskudsstedet vil næsten altid, såfremt der skydes med kugle, befinde sig vidensbyrd om hvor dyret er truffet. På råvildt vil der som regel være tale om gennemskud, på nær enkelte gange med de helt små kalibre, og man vil da altid kunne f.eks.finde hår, blod, organstumper og/eller knoglestykker.
På då og kronvildt er der ofte ikke tale om gennemskud, og man vil derfor være afhængig af den ædle kunst at kunne bestemme anskydningens karakter, ene og alene udfra snithårene.
Snithår er de hår der overskæres, idet kuglen går igennem pelslaget og trænger ind i kroppen. På hårvildt er der klar forskel på hårtypen alt efter hvor på kroppen de sidder. En uvurderlig hjælp er da snithårsbogen, en hjemmelavet bog, med hår taget 20 forskellige steder på dyret.
Jeg vil i gennemgangen af anskydningstyper dog holde mig til råvildt, da det er den vildtart der eftersøges hyppigst i Danmark.
Det skal dog understreges, at de større hjortearter ikke nødvendigvis reagerer på samme måde ved en given anskydningstype, som det på disse sider beskrives for råvildtets vedkommende.
Eksempelvis kan nævnes, at hvor råvildt er relativt uhæmmet ved forløbsskud, er då og kronvildt langt mere påvirket. Årsagen hertil skal findes i dyrets anatomi, hvor råvildt langt mere benytter bagløbene til bevægelse, alt imens då og kronvildt er mere afhængig af alle fire løb til bevægelse.
Omvendt er råvildt langt mere følsom overfor skud i waiden end tilfældet er for då og kronvildt.